Dette er den forkerte måde at komme symptomer på stress til livs med

De fleste artikler angående psykiske skavanker, om de er vedvarende eller skiftende, kommer som regel ind på, hvad man skal gøre for at kunne få det bedre, og den slags skal der bestemt skrives en hel del om!

Men når man læser mange af dem, så konkluderer man ofte, at sådan en behandling ligeledes strækker sig over en længere periode, og hvis man først lige er blevet ramt af noget og ikke er blevet helt diagnosticeret for det, såsom hvis man “blot” oplever symptomer på stress eller angst for den sags skyld, så kan den slags have lange udsigter til, at man begynder at få det bedre.

Og sådan skal de desværre også være, for den slags kommer ikke af sig selv og er noget, man i samarbejde med behandlere, terapeuter, coaches og så videre forsøger at finde en lindring til ens besvær.

Når man først har fundet den rette vej til bedring, så begynder man at få det bedre, så man kan overskue livet igen, hvor man så mest af alt skal holde sig selv i hanke med, at man sørger for at rette tilværelsen og behandlingen til løbende.

Men det er turen dertil, der godt kan føles udoverskuelig og lang, og vi skal ikke lyve: For mange mennesker kan den føles uudholdelig, og flere er endda ved at give op på vejen.

Kender du i så fald udtrykket med, at man tisser i bukserne for at holde varmen, selvom man ved, det er en stakket frist og bare gør tingene værre?

Nogle mennesker kan i den situation finde på at gøre noget tilsvarende, om de så giver op med det samme eller prøver at forjage det at få det bedre.

Dette omhandler blandt andet selvmedicinering, stoffer, alkohol og videre, og der er kun én ting at sige til det:

Jo, på kort sigt dulmer det måske tankerne, men tømmermændene – i mere end én forstand – kommer tifold igen og kan sætte din behandling mange skridt retur.

Lad være med at gøre det!